Tekst:
Musik: Kaya Brüel
Fjernsynets blå er på besøg.
And nok til to.
Non-konversation på labilt niveau.
Går i ét med tapetet.
Gaven er en dejlig Chanel – fra mig selv.
Ensom i stolen med festlig makeup.
Naboer synger og jeg skruer op.
Står der endnu, min telefon.
Hvordan mon den lød?
Kigger på hænderne i mit skød.
De har da trods alt hinanden.
Mågeskrig fra kaffestel – pas dig selv.
Ensom i julen, forsømt marguerit.
Bladene visner, trods plantet solidt.
Rejser i livet
som en blind passager.
Fluen på væggen
som ingen mennesker ser.
Ingen kommer nær.
Frostkolde fødder forbløder.
Mandlen blev min igen i år.
Tilfældighed.
Hilser på skæbnen, men
skæbnen fortrød igen.
Tak, min ven...
Ensom i julen, fordømt marguerit.
Bladene visner, trods plantet solidt.
Minderne bøjet i glødende stål.
Saltvand på tøjet og strømper i ål.