December - Alletiders Eventyr - Pyrus | Sangtekst | Jule-Sange.dk

December - Alletiders Eventyr - Pyrus

Tekst: Jan Rørdam
Musik: Jan Linnebjerg & Christiane Bjørg Nielsen

Hvorfor er december så skøn?
Hvorfor er det netop den måned,
der er allermest køn?

Hvorfor er december så fin?
Hvorfor er det lige den måned,
der har allerflest grin?

Hvorfor er december så rar?
Hvorfor er det nu,
det er den allerbedste måned vi har?
Sagen er klar.
Her er mit svar:

Fordi at julen er på vej.
Fordi at julen nærmer sig.
Og så er december jo den tid,
hvor alle går og glæder sig.
For nu er juleaften nær,
med juletræer og stjerneskær.
Og godter og gaver,
og grødfyldte maver,
er lige hvad december er.

Hvorfor er december så sej?
Hvorfor er den sejere end februar, august eller maj?

Hvorfor er december så god?
Hvorfor er december en måned,
man kunne ønske var to?

Hvorfor er december så fed?
Hvorfor er det lige
i december man aldrig går ned?
I ved besked,
sig hvad I ved!

Fordi at julen er på vej.
Fordi at julen nærmer sig.
Og så er december jo den tid,
hvor alle går og glæder sig.
For nu er juleaften nær,
med juletræer og stjerneskær.
Og godter og gaver,
og grødfyldte maver,
er lige hvad december er.

Hvordan kan det være jeg smiler i søvne?
Hvad er det, jeg drømmer der sker?
Hvorfor går jeg rundt og er glad hele tiden?
Hvorfor mon jeg griner og ler?

Fordi at julen er på vej.
Fordi at julen nærmer sig.
Og så er december jo den tid,
hvor alle går og glæder sig.
For nu er juleaften nær,
med juletræer og stjerneskær.
Og godter og gaver,
og grødfyldte maver,
er lige hvad december er.

Ja godter og gaver,
og grødfyldte maver,
er lige hvad december er.