Tekst:
Musik: Christiane Bjørg Nielsen & Jan Linnebjerg
Man kan blive glad af at slikke solskin.
Man kan blive glad af at drikke saft.
Man kan blive glad af at tænke på de gode dage man har haft.
Man kan blive glad af at gå ved stranden.
Man kan blive glad af at gå i seng.
Man kan blive glad af at rejse en tur og se sig lidt omkring.
Men der er ingenting som glæden ved at give.
Til én som man kan lide.
Og vise sin sympati.
Der er ingenting som glæden ved at give.
Selv når den er forbi.
Er man så varm indeni, fordi
man bliver så glad af at give.
Man kan blive glad af at være alene.
Man kan blive glad af at være flere.
Man kan blive glad af at gå sig en tur i skoven når det sner.
Man kan blive glad af at læse bøger.
Man kan blive glad af at lege skjul.
Man kan blive glad af at tænke på, at det meget snart er jul.
For der er ingenting som glæden ved at give.
Til én som man kan lide.
Og vise sin sympati.
Der er ingenting som glæden ved at give.
Selv når den er forbi,
Er man så varm indeni, fordi
man bliver så glad af at give.
Det er så dejligt at give en gave.
Måske en ting, som du selv kan lave.
Det er ikke gaven der gælder.
Det er jo tanken der tæller.
Der er ingenting som glæden ved at give.
Til én som man kan lide.
Og vise sin sympati.
Der er ingenting som glæden ved at give.
Selv når den er forbi.
Er man så varm indeni, fordi
man bliver så glad af at give.