Rationalisering - Alletiders Nisse - Pyrus | Sangtekst | Jule-Sange.dk

Rationalisering - Alletiders Nisse - Pyrus

Tekst:
Musik: Steen Stig Lommer

Hvorfor bruge fire skridt,
hvis man kan bruge mindre?
Hvorfor gøre noget tit,
man sagtens kan forhindre?
Det er ikke rationelt at rutte med ressourcer.
Der er den slags sløseri, der fører til konkurser.

Væk med lange arbejdsgange.
Ud med stempel-stamperiet.
Væk med mappe moppedrenge.
Skær i skuffe-skaberiet.
Drop papiret, fjern den klampe.
Luk de bøger, sluk den lampe.
Rationalisering er dyd!

Hvorfor skulle man bruge clips?
Gør det meget nødigt.
Med de nye computerchips
er den slags overflødigt!
Rationalitet betyder effektivisering.
Mindre arkiveringsplads til mere arkivering!

Væk med lange arbejdsgange.
Ud med stempel-stamperiet.
Væk med mappe moppedrenge.
Skær i skuffe-skaberiet.
Drop papiret fjern den klampe.
Luk de bøger, sluk den lampe.
Rationalisering er dyd!

Hvor nøjes med det halve?
Dobbelt-op er bedre!
Hvorfor nøjes med den smalle?
Når der fås en bredere!
Hvorfor ikke tag den høje?
Den er bedst i længden.
Hvor skulle man lad sig nøje
med en plads i mængden?

Væk med lange arbejdsgange.
Ud med stempel-stamperiet.
Væk med mappe moppedrenge.
Skær i skuffe-skaberiet.
Drop papiret fjern den klampe.
Luk de bøger, sluk den lampe.
Rationalisering er dyd!