Julesange af 1739

I denne søde juletid tør man sig ret fornøje og bruge al sin kunst og flid, Guds nåde at ophøje; ved den, som er i krybben lagt, vi vil af ganske sjælemagt i ånden os forlyste; din lov skal høres, frelsermand, så vidt og bredt i verdens land’, at jorden den skal ryste. En liden søn af Davids rod, som er og Gud tillige, for verdens synders skyld forlod sit søde himmerige, det var ham svart at tænke på, at verden skulle undergå, det skar ham i hans hjerte; i sådan hjertens kærlighed han kom til os på jorden ned