Barn Jesus I En Krybbe Lå | Jule-Sange.dk

Barn Jesus I En Krybbe Lå

Tekst: H.C. Andersen
Musik: Niels W Gade

Barn Jesus i en krybbe lå,
skønt himlen var hans eje.
Hans pude her blev hø og strå.
Mørkt var det om hans leje.
Men stjernen over huset stod,
og oksen kyssede barnets fod.
Halleluja. Halleluja.
Barn Jesus.

Hver sorgfuld sjæl bliv karsk og glad.
Ryst af din tunge smerte.
Et barn er født i Davids stad,
til trøst for hvert et hjerte.
Til barnet vil vi stige ind,
og blive børn i sjæl og sind.
Halleluja. Halleluja.
Barn Jesus.