Barn Jesus i en krybbe lå, skønt Himlen var hans eje; hans pude her blev hø og strå, mørkt var det om hans leje. Men stjernen over huset stod, og oksen kyssed barnets fod. Halleluja, halleluja, barn Jesus! Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad, ryst af din tunge smerte! Et barn er født i Davids stad til trøst for hvert et hjerte; til barnet vil vi stige ind og blive børn i sjæl og sind. Halleluja, halleluja, barn Jesus!
Velkommen igen, Guds engle små, fra høje himmelsale, med dejlige solskinsklæder på, i jordens skyggedale! Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale! Vel mødt under sky på kirkesti, på sne ved midnatstide! Udbære vor jul ej nænner I, derpå tør nok vi lide. O, ganger dog ej vor dør forbi, os volder ej den kvide! Vor hytte er lav og så vor dør, kun armod er derinde, men gæstet I har en hytte før, det drages vi til minde. Er kruset af ler, og kagen tør, deri sig engle finde! Med venlige øjne himmelblå,