Lokes Rapsody – Jul i Valhal
Det er så godt som umuligt at tænke, når man sidder på knæ og er lænket som et fæ. I alle disse år, hvordan og hvornår får jeg chancen for at klippe mit hår? Uden skæg i mit æg må jeg forlade min væg, og tage hjem til dem, og med klør fem være slem igen. En gammel ven af familien, der stikker vendekåbefjæset frem. Og det kan da godt være, at to børn får gode idéer. Overser måske en smule slidt karakter, glemmer at fokusere, indesneer i mere end et frikvarter – giv mig klaver. Hør, hvor det knaser,