Det Var En Juleaften Silde
Det var en juleaften silde, jeg sad alene på min kvist, og tanken flagred’, som den ville, mens sindet var så trist. Mismodigt stirred’ jeg i ovnens lue, som kasted’ svagt lidt lysskin i min stue. – Hvor tungt det er at være ene, hvor tungt det er at være ene! Og tanken flagred’ da tilbage til barnets kære gamle hjem, til fordums glade, skyldfri dage, ja Gud velsigne dem! Jeg tænkte på min moder, ak på hende, jeg følte tåren i mit øje brænde. – Hvor tungt det er at være ene, hvor tungt det er at være ene!