Det var natten før julen og alting var tyst,
kun månen var oppe og skinnede lyst.
Og strømperne hang ved den slukkede pejs,
og håbede Nikolaus var undervejs.
Mens børnene lå under dynen og sov,
og drømte om gaver, om slik og om sjov.
Og mor også lige var gået til ro,
og standuret ude i gangen slog to.
Med et lød der støjen og råben i staden.
Jeg løb hen til ruden og så ud på gaden,
hvor månen den kastede sin sølvglans på sneen,
der dalede livsagligt som sukker fra skeen.
Og tænkt, hvad jeg så, lige der midt på himlen!
En kane med rensdyr i snefnuggevrimlen!
Og kusken var lille og munter og kvik, jeg tænkte, at det må vist være Sankt Nik.
Han fløjtede og råbte så hæs som en ravn, og kaldte hver enkelt af dyrene ved navn.
“Kom Danser, kom Springer, kom Rudolf og Smarte”
“Kom Amor, og Lynild og Torden og Sarte”
“Til taget, til taget, ja, der skal vi op!”
“Af sted nu, af sted nu og rolig… og stop!”
Og op ad det gik, som af magiske kræfter.
Et rensdyr ad gangen og Nikolaus efter, med kanen helt proppet af bamser og dukker.
Med bolde og toppe og hjerter af sukker.
Nu hørte jeg hovslag, der ramte vort tag,
og skrabende lyd fra vort skorstensbeslag.
Jeg vendte mig om for at kigge engang,
og så da Sankt Niklas fra ildstedet sprang!
Så snavset og stribet af aske og sod.
Og klædt helt i pelstøj fra hue til fod.
Med legetøj gemt i sin bugnende sæk,
han løb over gulvet så væver og kæk,
med øjne der strålede og håret der flød,
med struttende kinder og næsen så rød.
Det varmeste smil om hans mund man kunne se,
og skægget var hvidt, som den hvideste sne.
Hans mave var rund og den gyngede lidt,
hver gang at han lo, og det gjorde han tit.
Så rar og gemytlig og morsom han var,
at jeg måtte le, og han smilte til svar.
Han blinkede med øjet i samme sekund,
da vidste jeg, at han ikke ville mig ondt.
Han sagde dog intet, men skyndte sig hen, og fyldte vores strømper igen og igen.
Så lagde han en finger på næsen, og bum!
Så var han forsvundet, den vej som han kom.
Han sprang op i kanen og rykkede i tømmen,
og fløj så af sted gennem snehvirvelstrømmen.
Han råbte dog til mig, idet de tog fat:
“En glædelig jul til jer alle. Godnat!”