“Sankta Lucia” er knyttet til luciafejringen den 13. december. Traditionen har rødder i fortællingen om den hellige Lucia og fik i Norden en særlig form med hvide dragter, lys og optog. Der findes forskellige sangtekster og melodiversioner, så én navnløs kreditering ville gøre historien for enkel.

I den velkendte nordiske luciasang møder mørke og lys hinanden. Lyset bæres ind i vinteren, og sangens rolige tempo giver optoget karakter af en lille ceremoni. For mange børn er det først og fremmest en sang, de lærer, mens de øver sig på at gå sammen med lysene.

Luciadagen ligger før juleaften og markerer et tydeligt punkt i december. Sangen bliver ofte hørt i skoler, kirker og på plejehjem, hvor optoget skaber et fælles øjeblik midt i den mørke årstid. Når lyset langsomt kommer ind i et mørkt rum, bliver sangens billeder til noget, man kan se med egne øjne, og optoget får sin særlige virkning.