Postens Sang – Vinterby Øster
Vinterbyøster, ja Vinterbyøster –
det er dér jeg er post.
I reg og slud
i sne og frost
skal posten ud,
når man er post
og ikke en kryster
i Vinterbyøster –
det er dér jeg er post.
Vinterbyøster, ja Vinterbyøster –
det er dér jeg er post.
Jeg tar’ den med ro,
det kan I tro;
men hvis jeg vil,
så kører jeg til,
så jorden den ryster
i Vinterbyøster –
det er dér jeg er post.
Vinterbyøster, ja Vinterbyøster –
det er dér jeg er post.
Jeg lider af tørst,
og det er slemt;
men når den er størst,
så finder jeg nemt
en kaffesøster
i Vinterbyøster –
det er dér jeg er post.
Vinterbyøster, ja Vinterbyøster –
det er dér jeg er post.
Jeg tror, jeg har slidt
mig blå og gul;
men jeg siger skidt,
for nu er det jul,
og ih, hvor det trøster
i Vinterbyøster –
det er dér jeg er post.
Hør sangen
Hør sangen
Om julesangen Postens Sang – Vinterby Øster
“Postens sang” kommer fra DR’s julekalender “Vinterbyøster” fra 1973. Asger Pedersen skrev teksten, og Niels Jørgen Steen komponerede melodien. Sangen handler om byens postbud Morten Post. Navnene ved tekst og musik beskriver ophavet til sangen, mens postbuddet er den figur, publikum møder i kalenderens verden.
Morten fortæller om at bringe post ud i regn, slud, sne og frost. Han tager arbejdet med humor og gør sin rute gennem Vinterbyøster til et omkvæd, man hurtigt lærer at kende. Versene giver også plads til hans egen afslappede stil, kaffetørst og følelsen af at have slidt sig gennem dagene. Til sidst nærmer julen sig og giver ham en trøst midt i arbejdet.
Sangen gør postbuddet til en tydelig del af den lille by, som seerne besøgte dag efter dag. Breve og post hører særligt hjemme i december, hvor hilsner og forventninger skal nå frem. Derfor kan Morten Posts tur gennem vintervejret stadig vække minder om både julekalenderen og julens mange små beskeder.
