Det er så godt som umuligt at tænke, når man sidder på knæ og er lænket som et fæ. I alle disse år, hvordan og hvornår får jeg chancen for at klippe mit hår?
Uden skæg i mit æg må jeg forlade min væg, og tage hjem til dem, og med klør fem være slem igen. En gammel ven af familien, der stikker vendekåbefjæset frem.

Og det kan da godt være, at to børn får gode idéer. Overser måske en smule slidt karakter, glemmer at fokusere, indesneer i mere end et frikvarter – giv mig klaver.
Hør, hvor det knaser, når jeg maser aser til laser. De hænger i klaser, daser og fjaser. Nu skal du til at passe på Thor, kvindagtige smørtenor. Man ved, hvor du bor.

Jeg er slet ikke bitter eller vred.
Jeg har bare en ufattelig lyst til at gøre alle fortræd.
Så nu tager jeg af sted…
vil du med?

Hov, hvad er den af? Er det mon hjemmebag? Næ, det er den søde duft af nederlag, gudernes ubehag bliver den smalleste sag, og med det trylleste slag tvinger jeg juledage tilbage i mørke, og klapper kager, når de smager smerten.
Hey Odin, du er til grin i din ruin, din lille enøjede dværgkanin, der ryster som en kryster, når jeg forlyster mig. Ho, ho, ho! Hvem er mon trængt op i en krog på tilbagetog uguddommeligt sprogsammenkog.
Snart begynder en ny epoke med en fyr, der hedder Loke.

Jeg er slet ikke bitter eller vred.
Jeg har bare en ufattelig lyst til at gøre alle fortræd.
Så nu tager jeg af sted…
Man kan da ikke bare sådan smide sin familie ud,
især ikke når de oven i købet er født som gud.
Gåsehud.
Nu er det nok! Syng i flok! Gå amok! Gudechok! Lokelok! Ragnarok.

Jeg er slet ikke bitter eller vred.
Jeg har bare en ufattelig lyst til at gøre alle fortræd.
Man kan da ikke bare sådan smide sin familie ud,
især ikke når de oven i købet er født som gud.
Gåsehud.
Det er så godt som umuligt at tænke, når man sidder på knæ og er lænket som et fæ.

Shhh…