Grundtvig skrev “Lad det klinge sødt i sky” i 1837 med afsæt i en ældre latinsk juletradition. Den melodi, der forbindes med sangen, blev trykt af Joseph Klug i 1500-tallet og senere bearbejdet af Thomas Laub i 1890. Tekst og musik fører dermed flere århundreders julefejring sammen i én dansk salme.

Sangen er fuld af lyd: glæden skal klinge, og alle stemmer skal være med. Den fortæller om barnet, som kommer til verden, og om englen Gabriels budskab til Maria. De gamle bibelske billeder bliver omsat til en opfordring til at synge. Derfor står lovsangen lige så centralt som selve fortællingen om fødslen.

Den er velegnet til fællessang, fordi dens glæde ikke holdes tilbage hos en enkelt fortæller. Menighed, kor og familie kan tage del i den samme hilsen til barnet. Salmen viser, hvordan julen gennem århundreder har samlet både nye ord og gamle melodier omkring fortællingen om Jesu fødsel.