Sneflokke kommer vrimlende
Sneflokke kommer vrimlende
hen over diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne,
og fårene ved hækkerne,
får blink i pelsens hår.
Og poplerne bag mønningen
de duver dybt i dønningen,
og over stakke-grønningen
omtrimler kærv og neg,
det klaprer én om ørene
fra portene til dørene,
bag hvilke de små Sørene’
har rustet sig til leg.
Og gammelmor i klokkerne
med huen og grålokkerne,
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er kålen liggende
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes-knud!
Hør sangen
Hør sangen
Om julesangen Sneflokke kommer vrimlende
Jeppe Aakjær skrev teksten i 1916 under titlen “Nordovst”, og Thorvald Aagaard satte den i musik samme år. Det er en dansk vintersang, som ofte får plads blandt julesangene på grund af sit stærke billede af sne og kulde. Den udspringer af Aakjærs blik for landskabet og livet, når vejret forandrer det velkendte omkring os.
Sneen kommer ikke stille og pynteligt dalende i sangen. Den fyger, samler sig og sætter både natur og mennesker på prøve. Beskrivelsen har bevægelse og lyd, så man næsten mærker vinden og ser sneen drive hen over mark og vej. Aagaards melodi hjælper fortællingen frem og gør den velegnet til fællessang.
Der nævnes ingen julegave, krybbe eller juleaften i teksten. Alligevel er sangen en naturlig ledsager til december, især i en dansk tradition, hvor vintersange og julesange ofte synges side om side. Den minder om vinterens virkelige vejr bag forestillingen om den hvide jul og giver plads til et mere barskt vinterbillede.
