Jeg er 17 år og konfirmeret, det ved hele Pustervig.
Så blev hendes rygte ramponeret lørdag aften klokken ti.

Alle mine små veninder spørger i dag med røde kinder.
Hvem har du kysset i din gadedør, lille Ann-Marie?

Alle de dydige parademøer sprænges af jalousi.
Uh, de glor på hendes gadedør, som køer på en ladedør.
Selv er de nemlig nogen flade køer, som ingen mand kan lide.
Smækfuld af sladder og ballade spørger hele Pustervig.
Hvem har du kysset i din gadedør, lille Ann-Marie?
MIG!

Hjemme er der kamp og lynnedslag, pigens gamle fik en prop!
Alle lejlighedens vinduesfag var desværre lukket op,
så igennem flere gader hørte man den vrede fader.
Hvem har du kysset i din gadedør, lille Ann-Marie?

Nok har du mistet noget du havde før, svar din kolibri!
Og hvor skal du hen i den balladebør med stritfjer og facadeslør?
Er du måske i ambassadeklør? Oh fy, oh føj, oh tvi.
Du skal vist have dig et par flade før samtalen er forbi.
Hvem har du kysset i din gadedør, lille Ann-Marie?
MIG!

Hele gaden hørte øretæv, sjask hvorefter far forsvandt
ned, De ved i fred, og smøre kæv’n. Væk fra alt det tøsefjat.
Men på 3. sal derhjemme lød nu moders blide stemme.
Hvem har du kysset i din gadedør, lille Ann-Marie?

Ham der, det lange orangeaderør, ham kan jeg ikke lide.
Mor kom jo selv engang til skade før, en aften i en gadedør,
og så kunne hun gå på sine flade fødder,
helt hjem fra Springforbi!
Så nu får jeg kaffe med rouladebrød, hvis jeg blot vil sige:
Hvem har du kysset i din gadedør, lille Ann-Marie?
MIG!

Lille Ann-Marie har øvelse i at lukke munden i!
Men det er vel nok en prøvelse at gå gennem Pustervig.
Når hun kommer råber drengene, meget højt og gennemtrængende.
Hvem har du kysset i din gadedør, lille Ann-Marie?

Før bed hun kun i chokoladefrøer, den tid er forbi.
Ham der, det lange orangeaderør, jeg stod så ømt og aede før,
han har en kæreste i hver gadedør, i hele Pustervig.
Selvom hun var en rafinade før, går jeg på frieri.
Hvem skal du kysse i din gadedør, lille Ann-Marie?
MIG!