Danske Julesange

In the Bleak Midwinter

In the bleak mid-winter
Frosty wind made moan,
Earth stood hard as iron,
Water like a stone;
Snow has fallen, snow on snow,
Snow on snow,
In the bleak mid-winter Long ago.

Our God, Heaven cannot hold him
Nor earth sustain;
Heaven and earth shall flee away
When he comes to reign:
In the bleak mid-winter
A stable-place sufficed
The Lord God Almighty,
Jesus Christ.

Enough for him, whom cherubim
Worship night and day,
A breastful of milk
And a mangerful of hay;
Enough for him, whom angels
Fall down before,
The ox and ass and camel
Which adore.

Angels and archangels
May have gathered there,
Cherubim and seraphim
Thronged the air,
But only hi mother
In her maiden bliss,
Worshipped the beloved
With a kiss.

What can I give him,
Poor as I am?
If I were a shepherd
I would bring a lamb,
If I were a wise man
I would do my part,
Yet what I can I give him,
Give my heart.

Hør In the Bleak Midwinter i video nedenfor

Om julesangen In the Bleak Midwinter

Digtet kom før musikken. Den engelske digter Christina Rossetti skrev teksten som et digt med titlen “A Christmas Carol”, der blev trykt i det amerikanske tidsskrift Scribner’s Monthly i januar 1872. Rossetti var på det tidspunkt en anerkendt lyriker, og digtet var aldrig tænkt som noget, der skulle synges. Den midtvinter, hun beskriver med frossen jord og snelag på snelag, ligner i øvrigt langt mere en engelsk vinter end vejret i Bethlehem.

Først i 1906 satte Gustav Holst melodi til digtet i The English Hymnal, og hans enkle, næsten folkeviseagtige melodi “Cranham” er den, de fleste kender. Fem år senere skrev Harold Darke en mere kunstfærdig korversion, som mange engelske katedralkor foretrækker. I 2008 kårede et panel af britiske kordirigenter In the Bleak Midwinter som den bedste julesalme overhovedet – ikke mindst på grund af det stilfærdige sidste vers, hvor digteren giver det eneste, hun har: sit hjerte.

Scroll to Top