Deck the halls with boughs of holly
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
’Tis the season to be jolly
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
Don we now our gay apparel
Fa-la-la, la-la-la, la, la, la
Troll the ancient Yule-tide carol
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
See the blazing Yule before us
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
Strike the harp and join the chorus
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
Follow me in merry measure
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
While I tell of Yuletide treasure
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
Fast away the old year passes
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
Hail the new, ye lads and lasses
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
Sing we joyous all together
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
Heedless of the wind and weather
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
Fa-la-la-la-la, la-la, la, la
Melodien er langt ældre end den engelske tekst. Den stammer fra den walisiske folkemelodi Nos Galan, som betyder “nytårsaften”, og som kan spores tilbage til 1500-tallet. De oprindelige walisiske ord handlede slet ikke om julen, men om nytår, vin og selskab. Selv Mozart fik fingre i melodien og brugte den i en duet for violin og klaver.
Den engelske tekst blev skrevet i 1862 af den skotske forfatter Thomas Oliphant og udgivet i samlingen Welsh Melodies. De mange “fa-la-la” er sandsynligvis et ekko af de harpepassager, der oprindeligt blev spillet mellem versene. Oliphants version var mere drikkevenlig end nutidens – der blev både fyldt mjødbægre og tømt fade – men de victorianske udgivere pudsede efterhånden teksten af, og i amerikanske udgaver blev “Deck the hall” til “Deck the halls”. Tilbage står julens måske muntreste sang, som stort set alle kan synge med på uden at kunne teksten.
