Danske Julesange

Menu

Julesange af J.P.E. Hartmann

Julebudet til dem, der bygge

Julebudet til dem, der bygge her i mørket og dødens skygge, det er det lys, som, aldrig slukt, jager det stigende mulm på flugt, åbner udsigten fra det lave, trøster mildelig mellem grave. Julebudet i vinterens vånde, det er Gud Faders varme ånde, menneskefaldet til frelse vendt, menneskets adel på ny erkendt, hjertets ret til at kæmpe og vinde evig fastslået, trods hver en fjende. Julebud under storm og torden melder og giver fred på jorden, fred til at stride vor strid med mod, fred til at vente på enden god, højt under medbør og dybt i sorgen, fred for

Blomstre Som En Rosengård

Blomstre som en rosengård skal de øde vange, blomstre i et gyldenår under fuglesange, mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder. Ryste mer ej noget knæ, ingens hænder synke, skyde hvert udgået træ, glatte sig hver rynke, rejse sig det faldne mod, rinde let uroligt blod, frygt og sorg forsvinde! Herren kommer, Gud med os, troen på ham bier, byde skal han fjenden trods, som sit folks befrier; alt betales på ét bræt: fjenden sker sin fulde ret, folket dobbelt nåde. Skæres for den sorte stær skal da øjne mange, døve øren, fjern og nær, høre frydesange,

Scroll to Top