Kong Kristian Stod Ved Højen Mast
Kong Kristian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge hamrede så fast,
at gotens hjælm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Kristian,
hvo står for Danmarks Kristian, i kamp?
Niels Juel gav agt på stormens brag:
Nu er det tid!
Han hejsede det røde flag
og slog på fjenden slag i slag.
Da skreg de højt blandt stormens brag:
Nu er det tid!
Fly, skreg de, hver, som ved et skjul!
hvo kan bestå mod Danmarks Juel,
hvo kan bestå mod Danmarks Juel, i strid?
O, Nordhav! glimt af Wessel brød
din mørke sky!
Da ty’de kæmper til dit skød,
thi med ham lynte skræk og død.
Fra vallen hørtes vrål, som brød
den tykke sky:
Fra Danmark lyner Tordenskjold.
Hver give sig i himlens vold,
hver give sig i himlens vold, og fly!
Du danskes vej til ros og magt,
sortladne hav!
Modtag din ven, som uforsagt
tør møde faren med foragt,
så stolt som du mod stormens magt,
sortladne hav!
Og rask igennem larm og spil
og kamp og sejer før mig til,
og kamp og sejer før mig til, min grav!
Hør sangen
Hør sangen
Om julesangen Kong Kristian Stod Ved Højen Mast
Johannes Ewald skrev “Kong Kristian stod ved højen mast” i 1700-tallet som en del af skuespillet “Fiskerne”. Friedrich Kuhlau forbindes med en senere musikalsk udgave. Sangen er en dansk kongesang om søfart og historisk heltemod, og den blev ikke skrevet til jul.
Teksten fremkalder dramatiske billeder af kamp til søs og en konge, der går forrest. Den højtidelige form og de historiske navne giver sangen en ganske anden stemning end fortællinger om julefred. At kende dens oprindelse hjælper med at forstå, hvorfor den stadig bruges ved officielle anledninger.
Hvis den optræder i en julesamling, er dens forbindelse til december indirekte: den kan indgå i koncerter eller fælles sangprogrammer, men dens emne er nationalt. Det er mest præcist at lade den stå med sin egen historie frem for at gøre den til en julesang. Dens tilstedeværelse blandt højtidsnumre kan skyldes et bredt repertoire, hvor fællessange står side om side, selv når deres oprindelige emner er vidt forskellige.
