Der Er Noget I Luften
Der er noget i luften,
jeg ved ikke hvad.
Som forår, skønt skoven
har mistet hvert blad.
Der er noget i luften,
som rosernes duften,
som fuglenes fryd.
Skønt rosen er falmet, og fuglen
er dragen mod syd.
Der er noget i luften,
som gør mig så glad.
Som frisker mit hjerte
i ungdommens bad.
Der er noget herinde,
et strålende minde,
med kærter og sang,
om julen derhjemme, derhjemme
hos moder engang.
Der er noget i luften,
et barndommens bud,
som lyser imod mig,
som stjernen fra Gud.
Som leder mig stille
til frelseren lille
med barndommens fryd.
Skønt barndommen flygtede som fuglen,
der rejste mod syd.
O, kom til os alle
du højtidens drot.
Om lokken er gylden,
om håret er gråt.
Udbred dine hænder,
mens lysene brænder
og skænk os din fred.
Thi evig, ja evig er glæden
når du følger med.
Hør sangen
Hør sangen
Om julesangen Der Er Noget I Luften
“Der Er Noget I Luften” er skrevet med både tekst og melodi af Vilhelm Gregersen. Den blev trykt i hans samling Vintergæk i 1911 og er siden blevet kendt som en adventssang. I stedet for at begynde med juleaftens fest beskriver den en fornemmelse af, at noget er på vej. Det gør forventningen til sangens egentlige emne.
Teksten sammenligner den særlige stemning med forår, blomsterduft og fuglesang, selv om træerne har mistet deres blade, og vinteren er kommet. Modsætningen er bevidst: Midt i kulden kan man mærke glæde og nyt håb. Senere bliver sangen til en bøn om fred, mens lysene brænder. Den bevæger sig dermed fra en sansning af årstiden til et kristent julebudskab.
Mange julesange fejrer, at julen allerede er her. Gregersens sang dvæler ved tiden lige inden. Den passer til adventslys, forventning og de små tegn på, at december langsomt forandrer hverdagen. Netop den stille spænding gør den anderledes end de mest festlige julesange.
