“Blue Christmas” blev skrevet af Billy Hayes og Jay W. Johnson og fandt senere sit mest kendte udtryk i Elvis Presleys indspilning. Elvis er derfor den berømte fortolker, ikke sangens komponist. Sangen viser, at julemusik også kan give plads til savn og ensomhed.

Fortælleren ser frem mod en jul uden den person, han længes efter. De sædvanlige billeder af pynt og fejring mister deres glæde, fordi nogen mangler. Den langsomme, bluesprægede stemning understreger forskellen mellem omverdenens fest og fortællerens egne følelser.

I december kan sangen ramme dem, for hvem højtiden ikke kun er let og lykkelig. Dens varige plads på juleplaylister hænger sammen med den enkle genkendelse: man kan savne nogen netop på de dage, hvor man helst ville være sammen. Det er måske netop fraværet af en nem løsning, der giver sangen dens plads: Elvis lader følelsen blive i rummet, mens højtiden fortsætter omkring den.