Opdragelse er en faderlig pligt,
en pligt jeg tager meget alvorligt.
Jeg opdrager hårdt, og på kortere sigt,
ja, da så synes du måske det er for dårligt.

Jeg vil jo så nødig gå rigtig amok,
og trampe og prygle og ruske.
Men skulle det gå galt – og det skal det jo nok
så er der én ting du bør huske…

Det gør mere ondt på mig, end det gør på dig,
når jeg straffer dig, hvis du har været flabet.
Det er for din egen skyld, lad være at løbe din vej,
Når jeg henter mig en bøjle ude fra skabet.
Vend ryggen til og rumpen op, og bed om mere,
for dagens ret er piskeris og jeg serverer,
så tag det og sig tak,
så siger jeg: Åh jeg beder!
Og husk det bygger karakter.

En ælling bliver svane,
en knøs bliver en mand,
men ikke af sig selv, man skal lære det.
Min salige Papa har vist mig, hvordan,
man bliver det med tæsk og med smerte.

Så sønnike, buk dig og hør mine ord,
og lad mig give visdommen videre.
Jeg ved du vil takke, når du bliver stor,
og det glæder mig – men somme tider.

Så gør det mere ondt på mig end det gør på dig,
når byder dig en bid af huskekagen.
Der er ingen grund til skrig og skrål og stor ståhej
over klask med lineal i buksebagen.
Når Papa, han tager bæltet af og giver dig prygl,
så bliver det gjort med stil og fingerspitzgefühl.
Det bygger karakter, så lad være og hyle.
Bare husk det for din egen,
husk det for din egen,
husk det for din egen skyld.

Filijongong-gong-gong