Ensom – Jesus & Josefine
Fjernsynets blå er på besøg.
And nok til to.
Non-konversation på labilt niveau.
Går i ét med tapetet.
Gaven er en dejlig Chanel – fra mig selv.
Ensom i stolen med festlig makeup.
Naboer synger og jeg skruer op.
Står der endnu, min telefon.
Hvordan mon den lød?
Kigger på hænderne i mit skød.
De har da trods alt hinanden.
Mågeskrig fra kaffestel – pas dig selv.
Ensom i julen, forsømt marguerit.
Bladene visner, trods plantet solidt.
Rejser i livet
som en blind passager.
Fluen på væggen
som ingen mennesker ser.
Ingen kommer nær.
Frostkolde fødder forbløder.
Mandlen blev min igen i år.
Tilfældighed.
Hilser på skæbnen, men
skæbnen fortrød igen.
Tak, min ven…
Ensom i julen, fordømt marguerit.
Bladene visner, trods plantet solidt.
Minderne bøjet i glødende stål.
Saltvand på tøjet og strømper i ål.
Hør sangen
Hør sangen
Om julesangen Ensom – Jesus & Josefine
“Ensom” er fra “Jesus & Josefine” og knyttes til Kaya Brüel. Den korte titel peger mod en følelse, der står i kontrast til forestillingen om jul som en tid, hvor alle er sammen.
Ensomhed kan mærkes, selv når andre mennesker er tæt på. Sangen kan give en figur tid til at vise noget, der er svært at sige i en samtale. Den får sin konkrete betydning gennem kalenderens relationer og den situation, hvor den optræder.
Julens mange billeder af fællesskab kan gøre savnet efter kontakt stærkere. Derfor har nummeret også en plads i en julefortælling: det minder om, at højtiden opleves forskelligt af dem, der er med.
