Hvad er det, der gør jul til noget særligt? | Jule-Sange.dk

Hvad er det, der gør jul til noget særligt?

Tekst: Peter Sander Andersen og Svend Erik Petersen
Musik: Peter Sander Andersen og Svend Erik Petersen

Hvad er det, der gør jul til noget særligt,
gør stuen lys og hjertet varmt og kærligt?
Er det med jul og krybben julenat
mon ingenting, når stjernen skinner mat?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.

Er julen bare læssevis af gaver
og neonlys og overfyldte maver?
Er verdens og familiens korte fred
en våbenhvile, julen kommer med?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.

Er stjernen bare pynt som træets kærter,
og har du flettet ægte julehjerter?
Har Gud mon tændt sit lys i dig og mig,
og har du ladet stjernen vise vej?
Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.