Rislen – Nissebanden
Teltdugen blafrer,
lysene blinker.
Orkesteret stemmer.
Klovnen, han vinker.
Dampende heste står op i kortegen,
duften af savsmuld i cirkusmanegen.
Nu smælder fanfaren, højt oppe i skyen.
Nu har jeg det dejligt! Der er cirkus i byen.
Nu smælder fanfaren, højt oppe i skyen.
Nu har jeg det dejligt! Der er cirkus i byen.
Det kribler lidt i tæerne,
og du slår øret ud.
For saftevand i knæerne og julegåsehud.
Det kildrer i din næse,
det funkler for dit øje.
Det lifler for dit øre!
Det er et pust af lykken.
En rislen ned ad ryggen.
For så vil jeg skynde
mig hen over isen,
med svævende ynde
til førsteprisen.
Ene blandt kvinder, et blitzlys fra pressen.
Blussende kinder, skøjteprinsessen!
Så mærker jeg suset, hvis ikke jeg snubler.
Og favnes af bruset, når publikum jubler.
Så mærker jeg suset, hvis ikke jeg snubler.
Og favnes af bruset, når publikum jubler.
Det kribler lidt i tæerne,
og du slår øret ud.
For saftevand i knæerne og julegåsehud.
Det kildrer i din næse,
det funkler for dit øje.
Det lifler for dit øre!
Det er et pust af lykken.
En rislen ned ad ryggen.
Hør sangen
Hør sangen
Om julesangen Rislen – Nissebanden
“Rislen” stammer fra den første “Nissebanden”-serie. Den korte titel fremhæver en lyd og en bevægelse, der kan få sit eget musikalske udtryk. Som led i julekalenderen hører nummeret til nissernes eventyr snarere end til en selvstændig gammel juletradition.
En rislen kan antyde vand, små bevægelser og noget, der lige begynder at ske. Sangen bruger det sanselige som indgang til scenen, så lytteren kan forestille sig omgivelserne. Det præcise forløb afhænger af kalenderens situation, som musikken er skrevet til.
Forbindelsen til julen ligger i de afsnit, hvor seerne fulgte nissebanden gennem december. Musikken kan føre publikum tilbage til seriens stemning, selv når man ikke ser billederne samtidig.
