“En Rose Så Jeg Skyde” har rødder i en tysk sang fra senmiddelalderen. Den blev formet og oversat gennem flere århundreder, før den fandt sin danske plads som julesalme. Den melodi, der bruges i Den Danske Salmebog, er knyttet til en udgivelse fra Köln i 1599. Sangens rolige tone står i kontrast til de mere højlydte julesange.

Rosen er salmens centrale billede. Den vokser frem midt i kulden og bliver et tegn på Jesu fødsel og det håb, der følger med. Billedet lader noget lille og skrøbeligt bære en stor betydning. Salmen udfolder derfor julebudskabet gennem natur og poesi i stedet for en lang fortælling om stalden og hyrderne.

Som julesalme inviterer den til at standse op. Den kan synges, når der er brug for et stille øjeblik mellem decemberdagens mange gøremål. Dens historie viser også, hvordan en gammel europæisk sang kan få nyt liv på dansk og fortsat tale til mennesker ved juletid.