Jeg hader, hvis en dag bliver levet ligesom den i går,
og alt er forudsigelig rutine.
Når uger følger uger, hvor der intet foregår,
og kører nærmest ligesom en maskine.

Jeg vil have spænding og chok.
Jeg kan ikke få nok,
af hyl og skrig og hvin og klamme hænder.
Jeg vil gyse af gru.
Jeg vil føle det sug,
man får i maven, når man skærer tænder.
Det giver mig gåsehud
at leve uden rædsel og skræk.
Jeg gruer for at hygge mig – for længe i træk.
Jeg vil have spænding og chok.
Jeg kan ikke få nok!
Og jeg vil ikke vide, hvordan historien ender.

De fleste mennesker holder af at vide, hvad der sker,
og ønsker ingen synderlig forandring.
Personligt har jeg brug for, at der hænder noget mere,
hvis ikke mit liv skal blive en ørkenvandring.

Jeg vil have spænding og chok.
Jeg kan ikke få nok,
af hyl og skrig og hvin og klamme hænder.
Jeg vil gyse af gru.
Jeg vil føle det sug,
man får i maven, når man skærer tænder.
Det giver mig gåsehud
at leve uden rædsel og skræk.
Jeg gruer for at kede mig – for længe i træk.
Jeg vil have spænding og chok.
Jeg kan ikke få nok!
Og jeg vil ikke vide, hvordan historien ender.

Jeg går til karate.
Jeg klatrer i højder.
Jeg spiller på børsen.
Jeg løber på skøjter, på steder der er virkelig tyndt.
Spændingen er uudholdelig – åh, jeg håber den kun er begyndt!

Jeg vil have spænding og chok.
Jeg kan ikke få nok,
af hyl og skrig og hvin og klamme hænder.
Jeg vil gyse af gru.
Jeg vil føle det sug,
man får i maven, når man skærer tænder.
Det giver mig gåsehud
at leve uden rædsel og skræk.
Jeg gruer for at hygge mig – for længe i træk.
Jeg vil have spænding og chok.
Jeg kan ikke få nok!
Og jeg vil ikke vide, hvordan historien ender.