Lille Messias
En stjerne på himlen,
og flere og flere.
I nat føder himlen
med jordiske veer.
I nat lover himlen
at den vil befri os.
Maria på æslet
med lille Messias.
Maria skal føde
sin glæde med smerte.
Der banker et hjerte
bag vinterens hjerte.
Selv kulden og mørket
har håb de vil give os.
Maria på æslet
med lille Messias.
Hun bærer på barnet
nu føler hun veen.
Et hjerte så trodsigt,
som spurven i sneen.
En krybbe til vugge,
for den som skal fri os.
Maria på æslet
med lille Messias.
(Lille Messias)
Og han som bærer verden,
bar hun som var kvinde,
som æslet bar hende,
da tiden var inde.
Fred lyder det råb,
som nu genlyder i os.
Maria på æslet
med lille Messias.
I nat ruger himlen
på glæden og freden,
så varsomt i mørket,
som fuglen i reden.
Og freden og glæden
nu fødes de i os.
Maria på æslet
med lille Messias.
I fødslen er glæden
forbundet med smerten,
dog aldrig var glæden
så hjemløs i verden,
men stalden og krybben
er tegn som skal sige os.
Maria fandt plads
da hun fødte Messias.
En plads mellem får
i en stald mellem stude,
hun fødte og svøbte
den lille i klude.
Og hyrdernes glæde
var stor som Marias
lys tændes i mørket
nu fødtes Messias.
Nu fødtes Messias.
Nu fødtes Messias.
Hør sangen
Hør sangen
Om julesangen Lille Messias
Anne Linnets “Lille Messias” er en nyere dansk julesang, hvor hun både står bag sangen og er kendt for at fremføre den. Titlen bruger et stort religiøst ord om et lille barn, og netop den spænding præger sangens stemning. Den nærmer sig juleevangeliet med et nutidigt musikalsk udtryk.
Teksten samler blikket om natten og barnet, der fødes, mens billeder af stjerner og himmel giver begivenheden en større ramme. Den poetiske tone inviterer til at standse op ved det mærkelige og håbefulde i julefortællingen. Det er en sang, der giver plads til eftertanke frem for julens travle aktiviteter.
I december kan den stå ved siden af de gamle salmer uden at lyde som en kopi af dem. For mange lyttere er den et eksempel på, hvordan en moderne dansk sang kan fortælle om Jesu fødsel i et sprog, der føles nært. Titlen peger på et paradoks, der ligger i selve juleevangeliet: den frelser, som ordene taler om, kommer først til syne som et sårbart nyfødt barn.
