“Santa Baby” blev skrevet af Joan Javits og Philip Springer og indspillet af Eartha Kitt i 1953. Kitts karakteristiske fremførelse er tæt knyttet til sangens efterliv. Den henvender sig til julemanden, men dens tone er mere flirtende og satirisk end i børnenes juleønsker.

Fortælleren remser overdådige gaver op og bruger charme til at gøre ønskelisten stadig større. Det overdrevne forbrug er en del af humoren. Musikken giver plads til små pauser og antydninger, så lytteren kan høre spillet mellem uskyldigt juleønske og voksen selviscenesættelse.

Den passer til julefester, hvor man gerne vil have et skævt blik på gaver og luksus. Sangen viser, hvor meget en bestemt kunstners stemme kan betyde for, hvordan en julesang bliver husket. I modsætning til børnenes alvorlige ønskelister er denne tydeligt en voksen rolleleg, hvor de stadig større gaver får både julemanden og lytteren til at smile. Eartha Kitts stemme giver hvert ønske et ekstra glimt i øjet.