Fra Himlen højt kom budskab her
med nyt til alle fjern og nær,
godt budskab os nu føres til,
derom vi evig sjunge vil.

I dag et lidet barn er fød
til bod for verdens synd og nød;
det er den Herre Jesus Krist,
som frelse bringer os for vist.

Så lad os mærke tegnet ret:
i stalden hist, i krybbe slet,
dér vil vi finde barnet lagt,
som har al verden i sin magt.

Så gå vi da så hjerteglad
med hyrderne til Davids stad
og se den julegave skøn,
Guds egen elskelige Søn.

O, vær velkommen, ædle gæst!
For syndres skyld du kommen est
i verdens jammer ned til mig.
Jeg aldrig kan fuldtakke dig.

På hø og strå du ligger der
i klude svøbt, o Herre kær;
dog stråler ingen trone så
som her din armods ringe strå.

Var verden nok så vid og lang,
dig var den dog en vugge trang
og dig ej værd, var den end fuld
af perler, ædelsten og guld.

Således det behaged dig
den sandhed at forkynde mig,
at verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld.

Min kære Herre Jesus Krist,
gør dig en vugge i mit bryst,
tag herberg i mit hjerte der,
at jeg dig aldrig glemmer mer!

Pris være Gud i sang og bøn,
som skænked os sin egen Søn!
Så vil vi glemme sorg og savn
og holde jul i Jesu navn!