På Loftet Sidder Nissen Med Sin Julegrød
På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter:
“Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter,”
og de danser, danser rundt i ring.
Men nissefar han truer med sin store ske:
“Vil I nu se at kom’ af sted,
for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med.”
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kikker efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.
Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
“Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!

Hør sangen
Hør sangen


Om julesangen På Loftet Sidder Nissen Med Sin Julegrød
Margrethe Munthe skrev teksten til “På loftet sidder nissen med sin julegrød”, og Otto Teich forbindes med melodien. Sangen trækker på den nordiske forestilling om gårdnissen, som får sin grød i julen. Det er et hjemligt og drilsk motiv, der ligger langt fra juleevangeliets højtidelige sprog.
Nissen sidder på loftet og spiser, mens rotterne prøver at komme nærmere. Den lille konflikt gør sangen til en fortælling, børn nemt kan leve sig ind i. Gentagelser og tydelig rytme giver plads til bevægelser, lyde og fælles grin, når man synger den.
Sangen bruges ofte i børnehaver, skoler og familier, hvor nissen er en del af decemberlegen. Den forbinder julegrød, loft og dyr med en konkret scene, som kan fortælles igen hvert år, også til børn, der endnu ikke kan alle ordene. Børn kan forestille sig loftet over deres eget hjem som et hemmeligt sted, hvor den lille fortælling fortsætter, når sangen er slut.







