Ding Dong Merrily on High

Melodien var oprindeligt en dansemelodi. Den franske gejstlige Jehan Tabourot udgav den i 1589 i sin dansebog Orchésographie under navnet Branle de l’Official – en livlig gruppedans, som tjenestefolk dansede ved fester. Tabourot udgav i øvrigt bogen under et anagram af sit eget navn, Thoinot Arbeau. Der gik næsten 350 år, før melodien blev en julesang.

Det skete, da den engelske præst og sprogmand George Ratcliffe Woodward skrev den engelske tekst, udgivet i 1924. Woodward var forelsket i gammelt engelsk og fyldte bevidst teksten med arkaiske vendinger, så den skulle lyde ældre, end den er. Sangens kendemærke er det lange “Gloria”, hvor stavelsen “o” strækkes ud over en lang række toner, så stemmerne efterligner kirkeklokker, der ringer i kor. Kombinationen af renæssancedans og klokkespil gør Ding Dong Merrily on High til en af de mest energiske sange i det engelske julerepertoire.